Hvad er Osteopati ?
Osteopati er en medicinsk videnskab, der tager sit udgangspunkt i de traditionelle medicinske fag som Anatomi, Fysiologi, Patalogi, Neurologi, Biomekanik, Embryologi, Radiologi m.v.
Osteopati er i Danmark en 5-årig efteruddannelse for læger, fysioterapeuter og kiropraktorer.
Osteopati er undersøgelse/behandling/integration af flg. systemer i kroppen:
- Muskel-Skelet systemet
- Fascie-Bindevævs systemet
- Cranio-Sacral systemet
Hvilke grundprincipper har Osteopati ?
Osteopatiens 4 grundlæggende principper:
1) Kroppen er en helhed så den skal betragtes og behandles som en helhed:
Fysisk – Kemisk – Psykisk
2) Kroppen kan hele og helbrede sig selv under de rigtige betingelser.
3) Kroppens struktur og funktion er gensidige afhængige af hinanden.
4) Kroppens væsker, som løber i kar/kanaler inde i kroppens fasciesystem, skal kunne flyde frit for at give optimal næring til kroppens væv, så det ikke svækkes/ødelægges.
Hvorfra stammer Osteopati ?
Den amerikanske læge Dr. Andrew Tailor Still arbejdede med hvilke faktorer, som kan påvirke det enkelte menneske, samt hvorfor nogle bliver syge, mens andre forbliver raske og rørige.
Efter mange års studier af menneskets anatomi ved bl.a dissektion af lig fra indianere, hvor han f.eks. gjorde opdagelsen af kroppens fasciesystem/bindevævslag, gav han i 1874 sin behandlingsform navnet – Osteopati. Han udviklede behandlingsformen for at kroppens egne helbredelsesmekanismer kunne blive stimuleret.
Still mente, at kroppen har sit eget apotek til at kunne helbrede sig selv, og at kroppen med de rette teknikker kan hjælpes til at få optimale betingelser igen.
Still – som blev 89 år – startede som 64-årig i 1892 den første af hans ialt 17 Osteopatiskoler, der stadig findes i USA idag.
En af Stills elever, William G. Sutherland, fik omkring 1930 udvidet Osteopatien. Den kom nu også til at omfatte undersøgelse og behandling af såvel Cranio-Sacralsystemet som Fascie-Organsystemet.
For at blive dygtig indenfor Osteopati skal man ifølge Still studere 3 ting: Anatomi – Anatomi – Anatomi!+
Hvordan virker Osteopati ?
Osteopati virker fremmende på at normalisere cirkulations-/bevægelsesforstyrrelser i kroppen, som kan være årsagen til smerten/genen.
Når bevægeligheden i det bløde væv bedres, øges blodomløbet, så affaldsstofferne kommer lettere væk, hvorved den generelle helbredelse af området fremmes. Når bevægeligheden i led, muskler og bindevæv samtidig bedres, vil smerten/genen ofte forsvinde.
Kroppen kan hele og helbrede sig selv under de rigtige betingelser.
Kroppens struktur og funktion er gensidige afhængige af hinanden.
Kroppens væsker, som løber i kar/kanaler inde i kroppens fasciesystem, skal kunne flyde frit for at give optimal næring til kroppens væv, så det ikke svækkes/ødelægges.
Hvad kan behandles med Osteopati ?
Der kan behandles for alle de gener/smerter, som man normalt bruger en Kiropraktor, Fysioterapeut, Massør eller Cranio-Sacral Terapeut til. Det kan være ryg-, nakke-, hoved-, ben- og arm-problemer, f.eks. hovedpine, piskesmæld, tennisalbue, musearm. Det kan være efter en ulykke, overbelastning, sport og arbejde.
Mange Osteopati-teknikker har særlig god effekt på stivhed i ryg/nakke. De kan give sportsfolk bedre bevægelighed i f.eks golf, bold- og ketcherspil. Alle aldre kan behandles. Spædbørn/småbørn kan ofte afhjælpes for Kolik o.a. med blide Cranio-Sacral og Fascieteknikker.
Hvordan kan man gøre forskel med Osteopati ?
Årsagen til en smerte/gene, skal ofte findes et andet sted i kroppen, end der hvor smerten/genen er.
F.eks. kan en dårlig bevægelighed/cirkulation i Fascie-Organsystemet – via det Autonome Nervesystem – give en fejlfunktion af rygsøjlen, der kan medføre, at man får en smerte i enten arm, ben, hoved, mave eller ryg.
Osteopati sammenlignes ofte med et detektivarbejde, da formålet er at finde den dybereliggende årsag.
Med Osteopati vil der således ofte opnås en bedre og mere langtidsholdbar effekt i forhold til smerten/genen.
Hvordan udføres Osteopati ?
Den første behandling indledes med en grundig gennemgang af patientens sygdomshistorie og krop, hvor formålet er at få tydeliggjort, hvilken struktur i kroppen, der er den udløsende faktor af smerten/genen.
Dette efterfølges af forskellige test, der kan tydeliggøre årsagen til problemet. Disse kan også klargøre, om problemet i stedet er af så alvorlig karakter, at patienten skal undlade behandling med osteopati og i stedet søge egen læge for en nærmere udredning af problemet.
I min behandling kan jeg bl.a. gøre brug af følgende:
- Ledmanipulation
- Muskel Energi Teknik
- Muskel- og Fascieafspænding
- Abnorm Nerve Tension
- Cranio-Sacral Terapi
- Led-, Muskel-, Organ- og Fasciemobilisering